Skip to content

Cart

Your cart is empty

Vi søger en medarbejder til Salgsbackup & Kundeservice


ChiCura Copenhagen søger medarbejder til salgsbackup & kundeservice

Er du en struktureret, serviceminded og energisk person, der trives med en kombination af kundekontakt, salgsbackup og alsidige administrative opgaver? Har du lyst til at være en del af en vækstorienteret international designvirksomhed, hvor du kan gøre en forskel for både kunder og kollegaer? Så er det måske dig, vi søger til vores team i Hvidovre.

Om rollen

Som vores nye medarbejder bliver du en central del af dagligdagen og får en bred rolle, hvor du primært håndterer kundeservice og ordrebehandling. Du vil arbejde tæt sammen med resten af teamet for at sikre en høj serviceoplevelse og en effektiv ordreproces.

Vi er en mindre virksomhed i vækst, og vi forventer fortsat vækst. Det betyder, at du får mulighed for at præge din egen rolle og være med på en spændende rejse.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Kundeservice: Besvare kundehenvendelser via sociale medier, mail og telefon samt håndtere reklamationer og forespørgsler.
  • Salgsbackup: Indtaste og håndtere ordrer fra både B2B- og B2C-kunder i vores system.
  • Administrative opgaver: Vedligeholdelse af kunde- og produktdata samt andre praktiske kontoropgaver.
  • Koordinering med lager: Sikre, at ordrer bliver håndteret korrekt og effektivt i samarbejde med lageret.
  • (Evt.) Salg: Hvis du trives med det, kan der være mulighed for at tage kontakt til kunder for opfølgning og mersalg – men det er ikke et krav.

Din profil

Vi søger en person, der kan bevare overblikket i en travl hverdag, arbejder struktureret og har en positiv tilgang til opgaverne.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med kundeservice, salgsbackup eller en lignende rolle.
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk.
  • Har gode IT-kundskaber og let ved at lære nye systemer.
  • Er serviceminded, proaktiv og god til at tage ansvar.
  • Trives i en dynamisk virksomhed, hvor opgaverne kan variere.

Vi tilbyder

  • En alsidig stilling i en vækstorienteret international designvirksomhed.
  • En arbejdsplads med en uformel og positiv kultur, hvor samarbejde og udvikling er i fokus.
  • Mulighed for at tage mere ansvar og udvikle din rolle i takt med virksomhedens vækst.
  • Attraktive ansættelsesvilkår og fleksible arbejdstider.

Ansøgning

Send din ansøgning via link og Jobindex. 

ChiCura Copenhagen søger medarbejder til salgsbackup & kundeservice | Jobannonce | Jobindex

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tim Hansen på +45 28565628. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 


ChiCura er et dansk designmærke indenfor interiør, som i dag forhandles i mere end 20 lande. – læs mere om os her